Nye kommentarer

Blogroll

Websites

Kategorier

Arkiv

Evolution in action

Skrevet af Morten 24th april, 2008 Kategoriseret under Biologi, Evolution


firben.jpgPharyngula har en interessant historie om en lille gruppe firben – fem hunner og fem hanner – som videnskabsmænd satte ud pÃ¥ en lille ø, Pod Mrcaru, i Adriaterhavet i 1971. Firbenene (Podarcis sicula) kom fra en anden ø, Pod Kopiste, i nærheden, men arten var ikke til stede pÃ¥ Pod Mrcaru før introduktionen. PÃ¥ grund af urolighederne i forbindelse med det tidligere Jugoslaviens opløsning kom der først videnskabsmænd tilbage til øen i 2004, og den lille population af firben har sÃ¥ledes kunnet udvikle sig uforstyrret i en periode pÃ¥ over 30 Ã¥r.

Så hvad var der sket? Ja, for det første viste det sig, at firbenene havde klaret sig særdeles godt. I løbet af de 36 år var de ti oprindelige dyr nemlig blevet til omkring 5000, og en anden firbeneart, som i forvejen fandtes på øen, var blevet helt udkonkurreret og var ikke længere til stede. Mere interessant var dog de ændringer, der var sket med firbenene i løbet af de godt 30 år. Det viste sig bl.a., at firbenene havde ændret ædeadfærd, så de i langt højere grad levede af relativt sværtfordøjelige plantedele, hvor de oprindeligt primært var insektædere. Og parallelt med denne adfærdsændring havde firbenene udviklet anatomiske ændringer, som gjorde dem til mere effektive planteædere. For eksempel havde de fået kraftigere kæber og kortere ben og bevægede sig generelt langsommere.

Den allermest spændende ændring var dog, at firbenene havde udviklet en slags ringmuskler (cecal valves – se billeder pÃ¥ Pharyngula) i deres tarmsystem, som gør det muligt for dem at lukke dele af tarmen af og derved formentlig opnÃ¥ en mere effektiv nedbrydning af de sværtfordøjelige plantedele i deres kost (en nedbrydning som selvfølgelig ligesom hos andre planteædere foregÃ¥r v.h.a. forskellige mikroorganismer, hvoraf nogle slet ikke findes i fordøjelsessystemet hos firbenenes slægtninge pÃ¥ Pod Kopiste). Firbenene havde altsÃ¥ udviklet en helt ny anatomisk struktur i deres tarmsystem i løbet af de godt 30 Ã¥r (som selvfølgelig i evolutionsmæssig sammenhæng er ultrakort tid) – et fint lille eksempel pÃ¥ evolution in action.

{lang: 'da'}


8 Responses to “Evolution in action”

  1. Lennart Kiil Says:

    Hvor mange generationer svarer de 30 år til?

  2. Lotte Says:

    JA, det tænkte jeg også på.

    ??

  3. Morten Says:

    Det kan jeg ikke finde noget om i det materiale, jeg har set, men mon ikke sådan nogle små kræ har en ret kort generationstid. Jeg vil gætte på 1-2 år, så der er tale om 20-30 generationer.

  4. Peter Mogensen Says:

    … afventer den obligatoriske kommentar: “Men de er jo stadig firben!”

  5. Søren Svendsen Says:

    Så vidt jeg kunne studse mig frem til lever en Podarcis sicula ca. 10 år, men er reproduktiv efter 1 år for hankøn og 2 år for hunkøn.

    Firben har været fine levende studieeksempler på hvordan evolution virker.

  6. Simon Kongshøj Says:

    Iflg. Pharyngula er det ca. 30 generationer.

  7. Nina Svane-Mikkelsen Says:

    Jeg har et par spørgsmål:

    1. Kan det være at firbenenes fænotype har ændret som følge af tilpasning til miljøet uden at generne derfor er ændret? Siger studiet noget om påviste genetiske ændringer? Jeg synes det er interessant at se hvor fleksibel en fænotype i forhold til miljø.

    2. Kan firbenene have parret sig med den oprindelige firbenstamme (der som følge af dette forskningsprojekt er forsvundet fra stedet – hvilket jo er alvorligt)?

  8. Morten Says:

    @Nina: Gode spørgsmål!

    ad 1: SÃ¥vidt jeg kan finde ud af, har man ikke undersøgt, om de fænotypiske ændringer er forÃ¥rsaget af genetiske ændringer eller er et resultat af fænotypisk plasticitet, som er det, du spørger om. De sÃ¥kaldte “cecal valves” er jo en forholdsvis dramatisk ændring, og det er vel sandsynligt, at de skyldes genetiske ændringer, men det mangler altsÃ¥ stadig at blive undersøgt. Der kunne evt. være tale om aktivering af eksisterende gener (der er jo andre arter af firben, som har “cecal valves”) i stedet for udvikling af nye gener.

    ad 2: Firbenene er dog blevet undersøgt med hensyn til nogle genetiske markører, som viste, at de ikke havde blandet sig med den art, der oprindeligt fandtes på øen. Eventuelle genetiske ændringer må altså være et resultat af evolution.

Leave a Comment