Nye kommentarer

Blogroll

Websites

Kategorier

Arkiv

Spørgefriheden er sandhedens mulige kilde

Skrevet af Morten 20th januar, 2008 Kategoriseret under Ateisme, Religion, Videnskab


Jens Morten Hansen forklarer i en kronik i Kristeligt Dagblad, hvorfor han hverken kan eller vil tro. Her er nogle citater:

…fordi jeg ikke vil acceptere, at mine handlinger og meninger skal være styret af en ubegrundelig mystik. Uanset hvor tilforladelig denne mystik kunne menes at være, sÃ¥ er – for mig – enhver tro pÃ¥, at det mystiske og ubegrundelige eksisterer, det samme som at forlange, at jeg skal sætte bÃ¥de mine sanser, min forstand og mine erfaringer ud af kraft. Og det vil jeg ikke!

Det egentligt menneskelige er derimod at søge sandheden, ikke at eje den. Den, der er stærk i troen, tvivler ikke. Og den, der ikke tvivler, undrer sig ikke, og den, der ikke undrer sig, spørger ikke. Derfor er spørgefriheden det vigtigste for vores søgen efter sandheden, ikke ytrings- og meningsfriheden. Svar kan ikke gives på spørgsmål, der ikke må stilles. Og spørgsmål kan ikke stilles af den, der ikke må undre sig. Den, der ikke undrer sig, kan ikke tvivle. Og den, der ikke tvivler, kan ikke andet end at tro!

Historien og erfaringen siger mig blandt andet, at når det lykkes for eksempel en trosretning, en menighed eller en kirkelig autoritet at bringe et menneske til at vakle i den naturlige tillid til egne sanser, forstand og erfaringer, så bliver grænsen mellem menneskelighed og umenneskelighed overskredet. I denne tilstand af (autoritets)tro har man solgt sig selv til andres forgodtbefindende og eventuelle slette motiver. Fra at være et selvberoende, ansvarligt menneske bliver man et potentielt redskab for andre, hvis motiver man ikke kan erkende. Er disse uerkendbare motiver slette, er risikoen overhængende for at blive et viljeløst, ukritisk offer for vildledning, forførelse og bedrag.

Men ingen har ret ved blot at hævde at have det. Tværtimod. I min optik berøver det kategoriske eller ubegrundede svar mennesket dets værdighed, mens naturvidenskabens bestandige søgen vækker vores tvivl og dermed vores undren og behov for at spørge. Troens kategoriske og ubegrundede svar afskærer os i egentligste forstand fra et åndeligt liv, mens naturvidenskabens tvivl, undren og spørgen åbner enhvers sandhedslængsel og kaster lys og håb i det tvivlfyldte rum mellem vores begrænsede, men dog eksisterende erkendelsesevner og vores delvis ubegribelige, men dog virkelige eksistens.

Spørgefriheden er sandhedens mulige kilde – ikke troen!

Læs hele kronikken her.

{lang: 'da'}


4 Responses to “Spørgefriheden er sandhedens mulige kilde”

  1. Louise Says:

    Det er en interessant artikel, men det som er endnu mere interessant, det er, hvad du selv mener!

  2. Morten Says:

    Tak skal du ha’ Louise – dejligt at nogen interesserer sig for, hvad man mener. NÃ¥r jeg ikke rigtig følte trang til at kommentere Jens Morten Hansens kronik var det simpelthen fordi, jeg er enig i dens budskab. Og sÃ¥ har jeg for travlt for tiden.

  3. Louise Says:

    Det regnede jeg egentlig også med, men det fremgik bare ikke af teksten!

  4. Peter Mogensen Says:

    Tjae… jeg er jo ogsÃ¥ enig.
    Men jeg fik lige henledt min opmærksomhed på en anden kronik i KD som jeg syntes er decideret pinlig.

    Teksten er her:
    http://thomasploug.religionblog.dk/ateisme–videnskab-og-ytringsfrihed-post320

Leave a Comment