Nye kommentarer

Blogroll

Websites

Kategorier

Arkiv

Religiøst vanvid – igen!

Skrevet af Morten 28th november, 2007 Kategoriseret under Religion


Fornylig hørte vi, om den unge saudiarabiske pige, som efter at være blevet udsat for en massevoldtægt, er blevet idømt en straf på 200 piskeslag og et halvt års fængsel for at sidde i en bil sammen med en mand, som hun ikke var i familie med (straffen blev tilsyneladende skærpet af en højere retsinstans, fordi pigen havde fortalt vestlige medier om sagen).

Og nu kommer så historien om den kvindelige engelske lærer, som underviste 6-7 årige børn i Khartoum i Sudan, og som er blevet arresteret for at tillade børnene i hendes klasse at give en tøjbamse navnet Muhammed. Hun står angiveligt til en straf på op til 40 piskeslag og måske fængsel eller en bøde oveni.

De stakkels mennesker i den del af verden lever under et umenneskeligt, middelalderligt, fuldstændig rablende vanvittigt mentalt og fysisk diktatur ved navn islam. Og så er der nogen, der siger, at religion ikke er af det onde! Og nogen der siger, at man må respektere andres religiøse følelser. Jeg brækker mig!

{lang: 'da'}


18 Responses to “Religiøst vanvid – igen!”

  1. Lotte Says:

    Jeg brækker mig i en spand ved siden af dig, Morten.

    og tilføjer: at respektere religiøse i følelser i forstanden, at man derfor ikke må, kan, skal og bør kritisere har fatale konsekvenser.
    Den kommer pakket ind som humanisme men er i virkeligheden udtryk for ekstrem uvidenhed.

    Man skal IKKE respektere religiøse følelser, men man skal respektere RETTEN til at have religiøse følelser. Der er en verden til forskel i min forståelse.

  2. Nikolaj Says:

    Ja, det er rystende. Det er næsten værre end Stalins ateistiske diktatur 😉

  3. Lennart Kiil Says:

    Ja. Det er vanvid.

  4. morten Says:

    @Lotte: Hvis du med “man skal respektere RETTEN til at have religiøse følelser” mener, at man ikke skal forbyde folk at have religiøse følelser, sÃ¥ er jeg selvfølgelig enig. At forbyde religiøse følelser er jo lige sÃ¥ slemt som at pÃ¥byde dem, som de jo nærmest gør i de muslimske lande. Det mÃ¥ bare ikke blive til, at man skal respektere retten til at have religiøse følelser I FRED.

    SÃ¥ nÃ¥r folk lufter deres religiøse følelser, sÃ¥ mÃ¥ de finde sig i en bredside af modargumenter, satire og generel latterliggørelse. Og med luftning af deres religiøse følelser mener jeg ogsÃ¥, at de fortæller deres børn om dem – religiøs indoktrinering af letpÃ¥virkelige børn bør kritiseres skarpt.

    @Nikolaj: Jeg går ud fra at smileyen betyder, at din kommentar var ment som en vits.

  5. Nikolaj Says:

    @Morten: Ja, ligesom jeg gÃ¥r ud fra det er en misforstÃ¥else nÃ¥r jeg læser dit indlæg sÃ¥dan “i Sudan er islamisterne nogle frygtelige mennesker, ergo er al religiøsitet ondt”?

  6. Lotte Says:

    @Morten. Ja, det er det, jeg mener 🙂

  7. morten Says:

    @Nikolaj: Ja det er en misforståelse. Du skal læse det sådan her: I Sudan lever der almindelige mennesker, som selvfølgelig i udgangspunktet ikke er mere frygtelige end alle mulige andre mennesker her på jorden. Desværre er de inficeret med en religiøs virus, som får dem til at gøre frygtelige ting, og derfor er (al) religion noget skidt.

  8. Nikolaj Says:

    @Morten: Ok. SÃ¥ kan du mÃ¥ske forklare, hvad forskellen er mellem dit ræsonnement og dette: “I Sovjet levede der almindelige mennesker, som desværre var inficeret med en ateistisk virus, og derfor er (alle former for) gudløshed noget skidt” ?

  9. morten Says:

    Nikolaj, jeg gider ærlig talt ikke bruge tid på den tåbelige diskussion. Du kunne lige så godt have sagt, at ateisme også er en religion, og det er altså et idiotisk synspunkt. Ateisme er FRAVÆRET af tro på gud. Der er ingen ateistiske dogmer, ingen forestillinger om, hvordan verden er indrettet eller hvor den kommer fra, ingen ateistiske leveregler eller moralske normer, ingen ideer om hvordan samfundet bør indrettes, så det er naturligvis ikke muligt at basere et politisk system på ateisme. Sovjetunionen var et totalitært KOMMUNISTISK diktatur, ikke et ateistisk. Det er rigtigt, at der var tale om et sekulært system, og at religion blev undertryk i hvert fald i perioder, men det var jo fordi kommunismen var gud, og religion derfor var en modstander i kampen om sjælene.

  10. Nikolaj Says:

    @Morten: Sovjet var ogsÃ¥ et ateistisk diktatur. Men ellers har du jo ret: Sammenligningen holder ikke. Ligesom din sammenligning mellem islamisme og al religion ikke holder 😉

  11. simon Says:

    Stalins ateisme stak ikke dybere end at han i begyndelsen af 1940erne lod den russisk-ortodokse kirke (som han havde undertrykt aktivt og blodigt i 1930erne) genÃ¥bne flere tusinder af sine kirker og sogne. Han promoverede under 2. verdenskrig aktivt kirken som et “patriotisk samlingssted” — hvilket er grunden til at propagandamalerier af ham fra 1940erne og 1950erne ofte indeholder kirkelige motiver, eller har en kirke i baggrunden. Han genÃ¥bnede præsteskolerne og de teologiske afdelinger ved universiteterne, og velsignede udpegelsen af Sergius Stragorodskij til Patriark af Moskva og Alrusland (hvilket iøvrigt førte til fordømmelse fra russisk-ortodokse udenfor Sovjetunionen, da den russisk-ortodokse kirke formelt ikke tillader verdslige myndigheder at udpege en patriark). Den russisk-ortodokse kirke blomstrede og havde et aktivt liv i slutningen af Stalins diktatur, og det varede lige indtil 1959, hvor Khrustjov indledte en ny bølge af undertrykkelse mod kirken som et led i sin afstaliniseringsproces. I resten af Sovjetunionens levetid vekslede lederne i deres holdning til kirken, men den blodige undertrykkelse Stalin førte mod den i 1930erne blev aldrig gentaget — formentlig fordi kirken i 1930erne var en konkurrent til Stalins ideologiske herredømme, og ikke var lige sÃ¥ “farlig” senere.

    Stalin havde iøvrigt selv gået på præsteskole.

  12. morten Says:

    Tak for det Simon. Jeg havde hørt om det meste af det du siger, men jeg huskede ikke lige detaljerne.

    Og Nikolaj, selvfølgelig holder min sammenligning mellem islamisme og al anden religion. Al religion er baseret på tro uden evidens, og islamisme er bare et ekstremt eksempel på, hvad den tankegang kan føre til.

  13. Nikolaj Says:

    @Morten: Det vil sige, at så længe vi bare holder os til tro baseret op evidens, undgår vi al ondskab og vanvid?

  14. morten Says:

    @Nikolaj: Nej.

  15. Nikolaj Says:

    Ok. Rart at vide at vanvid og ondskab ikke skyldes religion.

  16. Morten Says:

    Vrøvl Nikolaj! Der er masser af vanvid og ondskab, der skyldes religion – det kan du vel ikke være et sekund i tvivl om? Men der er ogsÃ¥ mange andre grunde til vanvid og ondskab, fx politisk uenighed, etniske og kulturelle forskelle mm.

  17. simon Says:

    Jeg skal ikke kunne sige om Morten er enig, men selv er jeg af den opfattelse at:

    religion => vanvid og ondskab

    AltsÃ¥ at religion medfører vanvid og ondskab. Men implikationen gÃ¥r kun i den ene retning (det er ikke en “hvis og kun hvis”) — altsÃ¥ fører religion til vanvid og ondskab, men noget andet end religion kan ogsÃ¥ føre til vanvid og ondskab — for eksempel autoritære politiske ideologier, dogmatiske filosofier eller Birthe Kjærs musik.

    Men “ondskab” er et begreb der er forholdsvist besværligt at definere, og personligt er jeg af den opfattelse at religion *er* vanvid.

  18. no down payment auto insurance in Carson CA Says:

    You have the most gorgeous hair ever!and the jacket is to die for.btw I'm off to London tomorrow…please, pay me a visit on my blog.On my last post I've asked my fellow bloggers to reccomend a good shopping place in London ( cheap one as well:)xoxowww.thriftqueen.blogspot.com

Leave a Comment