Nye kommentarer

Blogroll

Websites

Kategorier

Arkiv

148 år og stadig er der langt hjem

Skrevet af Morten 24th november, 2007 Kategoriseret under Ateisme, Evolution, Religion


on-the-origin-of-species.pngPå denne dag d. 24-11 for 148 år siden publiceredes Arternes oprindelse (On the origin of species) af Charles Darwin.

Denne begivenhed markerede for menneskeheden en vigtig milepæl pÃ¥ den intellektuelle rejse væk fra irrationel, dogmebaseret religiøs tænkning mod rationel, evidensbaseret fritænkning – især nÃ¥r det gælder forstÃ¥elsen af den levende verden, herunder os selv. En rejse væk fra det mystiske livssyn, der postulerer, at mennesket (og alt andet) er skabt af en eller anden form for højere intelligens, at vi derfor alle er del af en stor masterplan, at mennesket er en kimære bestÃ¥ende af en udødelig sjæl og en kortlivet, skrøbelig krop, at vi har en absolut fri vilje som gør os i stand til at synde imod skaberens vilje osv., osv. En rejse hen imod et livssyn, hvor mennesket er et biologisk væsen, som er udviklet gennem milioner af Ã¥r, og som sÃ¥dan er en integreret del af naturen, hvor dette liv er det eneste vi fÃ¥r, og hvor vi selv har ansvaret for at skabe et godt liv for os selv og for andre mennesker.

Denne rejse er desværre knap nok begyndt for en stor del af menneskeheden, og selv i vores del af verden, hvor religion har mistet meget af sin indflydelse pÃ¥ menneskers liv, værger mange sig ved at gÃ¥ Full Monty og, i erkendelse af at religion ikke alene er forkert men ogsÃ¥ direkte skadeligt, bekende sig til et fuldstændig naturalistisk livssyn. 148 Ã¥r er sgu da ellers lang tid – hvor svært kan det være?

{lang: 'da'}


12 Responses to “148 Ã¥r og stadig er der langt hjem”

  1. Peter Mogensen Says:

    Jeg er bange for at det bliver sværere endnu. De sidste par Ã¥rs trendt med at det er “yt” at være nørdet og interessere sig for naturvidenskab og den store søgning til humanistiske fag har nok desværre gjort at forstÃ¥else for den videnskabelige metode ligger langt væk for en større del af befolkningen.
    Det kræver jo vilje til at forstå hvad det faktisk er evolutionsteorien siger og forståelse for den videnskabelige metode for at kunne vurdere hvorfor det rent faktisk er så tæt på et videnskabeligt fakta vi kommer.
    Man ser desværre alt alt for mange pinlige stråmænd i debat med kreationister, der hovedsageligt skyldes at de ikke VIL forstå hvad der er galt med deres fremstilling af evolutionsteorien. Og mange man misforståelserne bliver gentaget blandt folk, der blot ikke forstår naturvidenskab.
    F.eks. en påstand som: Sandsynligheden for at vi bare skulle være resultatet af et tilfælde er urimelig lille.
    … ingen har pÃ¥stÃ¥et at det er tilfældigt og hvis man tror man kan regne sandsynligheden ud, blot ved at se pÃ¥ hvad sandsynligheden er for at en bunke atomer tilfældigt samler sig til vores DNA, sÃ¥ har man ikke fattet evolutionsteorien. – men ikke desto mindre, sÃ¥ er det den slags argumenter man møder.

  2. morten Says:

    Ja Peter, jeg tror desværre, du har ret. Min datter gÃ¥r i 3g i nørdeklassen (fysik og matematik pÃ¥ A-niveau) og hun siger, at selv i den klasse vil kun meget fÃ¥ læse naturvidenskab – de gÃ¥r kun i den klasse, fordi de mener, at det giver dem de fleste muligheder efter gymnasiet.

    Og jeg er ogsÃ¥ enig i, at en generelt dÃ¥rligere forstÃ¥else af videnskab blandt befolkningen – som i øvrigt ogsÃ¥ er et resultat af, at folkeskoleundervisningen i naturvidenskabelige fag er under al kritik mange steder – er et stort problem.

    Jeg er ikke umiddelbart sÃ¥ bekymret for de egentlige (erklærede) kreationister, for dem er der jo ikke særlig mange af (endnu). Men, som jeg antyder i posten, sÃ¥ er rigtig mange, som nok accepterer evolutionsteorien (uden at forstÃ¥ den), ikke villige til at forkaste mystiske ideer om, at “der mÃ¥ være noget mere” eller “mennesker er andet og mere end dyr”, eller hvordan det nu formuleres. Og det gælder bestemt ogsÃ¥ højtuddannede – især nok humanister, men sÃ¥mænd ogsÃ¥ en hel del naturvidenskabsfolk.

  3. Peter Mogensen Says:

    Og det er derfor at det er et fantastisk vigtigt arbejde folk som Richard Dawkins gør med “public understanding of science”.
    Jeg kan iøvrigt anbefale hans forelæsning “Growing up in the universe” til folk med videbegærlige børn (eller som blot selv gerne vil forstÃ¥):

    http://richarddawkins.net/growingupintheuniverse

  4. Nikolaj Says:

    Siger I dermed at den manglende interesse for naturvidenskab skylde kreationismens fremmarch?

  5. Peter Mogensen Says:

    Der er vist ingen tvivl om at især i USA er den manglende oplysning om hvordan videnskab fungerer, hvad evolutionsteorien faktisk siger og hvorfor den med den videnskabelige metode i rykken kan siges at være velunderbygget skyld i at mange falder for sÃ¥kaldt “creation science” (et oxymoron, hvis der nogensinde var et).
    Nogle af de vanvittige scenarier creationisterne drømmer op for at forklare deres holdning ville jo ikke holde 2 sekunder blandt alm. mennesker, hvis de havde bare en smule træning i naturvidenskabelig tænkning.
    Prøv at se serien “Why people laugh at creationsits” pÃ¥ YouTube. Et glimrende eksempel pÃ¥ hvad folk faktisk render rund og tror pÃ¥, som absolut ingen videnskabelig basis har. – og de tror selv at det er videnskab.

    Vi kan da også tage et hjemligt eksempel. Under valgkampen fremførste Bodil Kornbek følgende udtalelse:
    “Jeg synes da, at Darwin er en del af det, der skal læres om i folkeskolen … Det er én teori, der hverken er mere eller mindre rigtig end andre teorier. Men det er absolut interessant,”

    Hvis Bodil Kornbek vidste bare en smule om naturvidenskab, ville hun vide at det er noget sludder. Evolutionsteorien er en af de mest velunderbyggede teorier vi har og der er ikke andre teorier på det område, som ikke er blevet forkastet for længe siden. (Lamarcks ideer f.eks.).

    Man kan (som ofte med kreationister) komme helt i tvivl om hvorvidt hun faktisk ved hvad “teori” betyder i naturvidenskab.

  6. Peter Mogensen Says:

    ups… “ryGGen” selvfølgelig. Nogen gange gÃ¥r det for stærkt.

  7. Nikolaj Says:

    @Peter: Men har USA også problemer med manglende interesse for naturvidenskab? Mit indtryk er, at de er rimeligt langt fremme.

  8. Lennart Kiil Says:

    Ja. Vi er et produkt af en lang biologisk og kulturel udvikling. Den præmis er vi helt enige om.

    Netop DERFOR mener jeg, vil skal klappe den anti-teistiske hest lidt.

    Hvis folk kunne lægge religion fra sig, og sÃ¥ ellers være rationelle ville det jo være fint – og nok noget kedeligt.

    Sådan går det blot ikke. Som konsekvens af vores udvikling har vi et apparat i knolden, som er meget modtageligt overfor det irrationelle.

    Fjerner vil religionen, vil modtagecentret for irrationalitet stå tomt indtil pladsen tages af en anden form for irrationalisme.

    Hvad enten det er inden for filosofien, hvor Hegel og Rousseau fantaserer om Staten og den generelle vilje – eller senere en afdækning af væren som vi skal overgive os til som ved Heidegger.

    Eller i dag hvor mange mennesker tror, at holder vi ikke op med at få børn går jorden under på grund af global opvarmning.

    Det kunne også være socialister, der leder efter deterministiske mønstre i historien eller Nazister, der ønsker at genskabe en mystisk ikke Judeo-Kristen storhedstid.

    Jeg foretrækker at have religionerne her så det irrationelle har et defineret rum. For kravler det ind i videnskaben ødelægges denne. Kravler irrationaliteten ind i det politisk bliver det frygteligt farligt.

    Så selvom jeg forsvarer folk ret til at dyrke deres religion privat er jeg naturligvis parat til at gå langt for at forhindre at den indgriber i det politiske eller videnskabelige livs integritet.

    Derfor kritiserede jeg også Kristendemokraternes absurd relativisme omkring teorier for vores udviklingshistorie.

    Derudover er det jo værd at huske på, at religionerne selv har været del af en evolutionær proces. De er en slags generationsoverskridende meditation over hvilke livsmønstre, der fungerer. De kan overlevere forskellige værdier mellem generationer, hvor der ellers kun leveres gener. De værdier som forskellige religioner repræsenterer giver sig udslag i forskellige adfærdsmønstre, der igen giver sig udslag i forskellige mortaliteter og reproduktive outputs. Så de spiller sammen med den biologiske udvikling.

    NÃ¥r moderne “videnskabelige” mennesker ser sig selv som rationelle og ser religiøse mennesker som irrationelle, er det jo et paradoks, at de er de religiøse der fÃ¥r børn. Det er den eneste form for rationalitet, der tæller nÃ¥r det kommer til stykket.

  9. morten Says:

    Ja Lennart, jeg er selvfølgelig fuldstændig uenig. Den anti-teistiske hest skal tværtimod have med sporerne, så vi kan få den i fuld gallop!

    Du sludrer jo, nÃ¥r du sætter lighedstegn mellem det irrationelle og religion! Religion er ganske vist dybt irrationelt, men det er der jo ogsÃ¥ en masse andre ting, der er. Glæde, kærlighed, vrede, frygt og mange andre følelser er jo fuldstændig irrationelle, og det er min pÃ¥stand, at man sagtens kan eliminere religion uden at føle det mindste lillebitte afsavn eller irrationalitetsvakuum indeni – jeg ved det fra mig selv. Man kommer nok til at mangle et verdensbillede, men det vakuum skal selvfølgelig fyldes med det videnskabsbaserede, naturalistiske verdensbillede.

    Problemet med religion er ikke, at den er irrationel eller følelsesbetonet – det er kærlighed som nævnt ogsÃ¥. Problemet er, at religion pÃ¥stÃ¥r at kende sandheden om verden og dens indretning, selvom den ikke har noget som helst at have pÃ¥standen i. SÃ¥ religion blander sig i videnskaben og blander sig i politik Lennart – det er ikke sÃ¥ slemt her i lille DK, men prøv dog at se dig omkring i verden. Og selvfølgelig kan man heller ikke forlange, at folk skal holde deres livssyn og verdensbillede for sig selv og ikke lade det have indflydelse pÃ¥ deres holdninger til videnskab og politik. Det er naivt at forestille sig, at skulle kunne lade sig gøre – hvis Bodil Kornbek er fuldstændig overbevist om, at gud har skabt verden, sÃ¥ har det selvfølgelig indflydelse pÃ¥ hendes holdning til evolutionsteorien (og til politik).

    Næ Lennart, religion ønsker at fortælle os, hvordan verden ser ud, og hvordan vi skal gebærde os i den, så religion lapper selvfølgelig ind over både videnskab og politik. Så de religiøse skal have at vide, at deres fantasi er forkert, og at det er videnskaben, der kan fortælle os, hvordan verden er indrettet, samt at vi mennesker ikke er underlagt nogen højere magter, men selv må bestemme, hvordan vi vil indrette os.

    Hvis folk virkelig ville dyrke deres religion ligesom de dyrker deres sexliv – som en aktivitet mellem voksne, som selv har valgt at deltage, indenfor hjemmets fire vægge – sÃ¥ ville jeg ikke have noget som helst imod det. Men sÃ¥dan fungerer det altsÃ¥ ikke Lennart – det er ikke religionens natur.

    Iøvrigt synes jeg ikke, man kan bruge dit evolutionære/kulturelle argument til noget. Vi lever altså ikke længere i små grupper på savannen. Og det er for resten også noget pjat, at det kun er de religiøse, der får børn. Antallet af børn har da meget mere med folks sociale forhold at gøre.

  10. Lennart Kiil Says:

    Tak for svaret Morten.

    Jeg sætter nu netop ikke lighedstegn mellem det irrationelle og religion, men ellers er det da rigtigt, at vi simpelthen bare er uenige på nogle punkter.

    Du har helt ret i at folks holdninger og værdier har indflydelse på deres politiske synspunkter og deres forhold til politik.

    Men den kloge på venstrefløjen ved godt er der er forskel på mænds og kvinders hjerne, selvom hanu eller hun ville ønske det var anderledes.

    Lige så vel ved den kloge Kristne godt, at evolutionsteorien i det store hele er korrekt, selvom han eller hun ville ønske det var anderledes.

    Vi mÃ¥ alle blive voksne uanset om vi lever i et religiøst eller ideologisk fantasiland. Det kan vi vel blive enige om 😀

  11. morten Says:

    Lennart, jeg har svært ved at forstÃ¥, hvad du mener med fx “Fjerner vi religionen, vil modtagecentret for irrationalitet stÃ¥ tomt” eller “Jeg foretrækker at have religionerne her sÃ¥ det irrationelle har et defineret rum”, hvis ikke det betyder, at du sætter lighedstegn mellem religion og irrationalitet, men lad nu det ligge.

    Du har sikkert ret i, at den kloge kristne accepterer evolutionsteorien – den har jo ogsÃ¥ været pÃ¥ banen i 148 Ã¥r – men hvad med det forhold, at vi ikke har en udødelig sjæl, at moral ikke er absolut og gudgivent, at vi ikke har en absolut fri vilje og at kærlighed er et resultat af biokemisk og -elektrisk aktivitet i hjernen? At acceptere disse efter min opfattelse indlysende sandheder er jo det samme som at afsværge sin religion – de er jo fuldstændig uforenelige med religion og udgør jo simpelthen argumenter for, at religion er forkert.

    Du har også ret i, at det handler om at blive voksen, men det er efter min mening ensbetydende med at forlade sit religiøse eller ideologiske fantasiland og acceptere verden, som den er.

  12. Peter Mogensen Says:

    @Lennart,
    Det er min opfattelse af hvad de siger i USA at det er en ret lille procentdel af befolkningen, der ender på naturvidenskab på universiteterne. De er blot så mange flere end os at det ser ud som mange herfra.
    Der er nok andre grunde end at det er “yt”… økonomiske forhold f.eks.

Leave a Comment