Nye kommentarer

Blogroll

Websites

Kategorier

Arkiv

Den religiøse tankegang

Skrevet af Morten 7th september, 2007 Kategoriseret under Religion


Hvor er den religiøse tankegang dog bizar og uhyggelig! Her er et par eksempler fra Apologetik.

”Jesus sagde at ingen har større kærlighed end den der giver sit liv for sine venner. Det giver så meget mening for en der tror på et efterliv hvor det gode hyldes, retfærdigheden sejrer og det onde straffes. Men hvad nu hvis man slet ikke tror på et efterliv. Hvilken forskel er der for denne person i at dø og tage hele verden med sig i døden, eller dø og frelse hele verden? Der er ingen, og slet ingen hvis der ingen pris og hæder kommer personen til gode inden han udfører handlingen.”

Det giver altså kun mening for den religiøse at ofre sig for sine venner, FORDI han så kan forvente at blive hyldet og belønnet i det hinsides, mens det er meningsløst for den, der ikke tror på den evige paradisiske festivitas, at ofre sig (medmindre han kan blive hædret, mens han endnu er i denne verden). Men hvor godt og moralsk rigtigt er det lige at gøre noget, fordi man forventer at blive belønnet (i al evighed) for det? Efter mine begreber er det da langt mere moralsk og hæderfuldt at ofre sig for en god sag, hvis man ikke får noget for det. Læg i øvrigt mærke til, at det jo også er den her tankegang med at gode gerninger belønnes i himlen, som får selvmordsbombere til at sprænge sig selv og en masse uskyldige i luften! De tror jo også, at de gør noget godt og rigtigt og retfærdigt, og at de vil blive belønnet for det (de 72 jomfruer). Er det bare mig, eller er der ikke noget ufattelig egoistisk, selvoptaget og umoralsk i at lave sådanne ”hvad får jeg ud af det”-cost-benefit analyser på moralske spørgsmål?

Jeg har i øvrigt heller aldrig forstÃ¥et de kristnes gaben op om, at Jesus ofrede sig pÃ¥ korset for vores skyld. Han genopstod jo kort tid efter og for til himmels, hvor han vel formodes at leve i fryd og gammen. Det er lidt svært at se, at det skulle være det helt store offer – der er masser af almindelige mennesker – eksempelvis kræftpatienter – som gennemgÃ¥r værre pinsler og gennem betydeligt længere tid.

”En kristen har også en apokalyptisk vision der ikke overleverer ham til frygt og rædsel, men til håbet om forvandling. Håbet om at blive ligesom Kristus. Historien er hans, den er ikke cirkulær, eller lineær, men final. Det ender med at hvert et knæ skal bøje sig og hver en tunge skal bekende Jesus Kristus som Herre.”

De kristne frygter altså ikke verdens udslettelse, ja måske glæder de sig ligefrem til den. For så skal de ”blive ligesom Kristus”, hvad det så end betyder. Der sidder lige nu sådan en kristen i Det Hvide Hus med fingeren på den knap, der kan udslette hele jorden – det er fan’me uhyggeligt. Og hvad pokker er det for noget med den der trang til underkastelse og tilbedelse, som den sidste sætning er udtryk for. Er det en slags masochisme eller er det bare barnlig faderlængsel? Under alle omstændigheder er det i direkte modstrid med moderne demokrati- og frihedsidealer at ønske sig et ”celestial dictatorship”, som Christopher Hitchens kalder det, og efter min mening er det direkte patologisk.

Blot et par eksempler på det ikke alene irrationelle og usande men også direkte rædselsfulde verdens- og livssyn, som religion repræsenterer. Det bør bekæmpes med – næsten – alle midler.

{lang: 'da'}


10 Responses to “Den religiøse tankegang”

  1. Søren Kongstad Says:

    Det lugter ogsÃ¥ lidt af et “argument from final consequences”, hvad det sÃ¥ end hedder pÃ¥ dansk.

    Hvis ikke man tror pÃ¥ gud sÃ¥ har man ingen grund til at opføre sig pænt – selv hvis det var sandt er det ikke relevant for om man bør tro pÃ¥ gud, ligesom det ikke er et argument for at tro pÃ¥ den usynlige lyserøde enhjørning.

    At det sÃ¥ mod almindelig empiri at pÃ¥stÃ¥ at ikke troende er ligeglade med om de dør for at frelse verden eller for at udslette verden er en anden snak. Det er jo f.eks almen viden at der fødes mange ateister i skyttegrave – uden at de af den grund smider vÃ¥bnene og gÃ¥r hjem. De vælger at risikere deres ene liv for kammeraten, delingen, deres land, deres sag, for de civile de beskytter, eller for ægtefællen og børnene derhjemme.

  2. morten Says:

    Hej Søren

    Jeg tror nu nok, man plejer at sige, at der IKKE er nogen ateister i skyttegrave – hvilket selvfølgelig er noget sludder – men bortset fra det har du naturligvis ret. Der er intet, der tyder pÃ¥, at ateister er moralsk inferiøre i nogen som helst forstand (mÃ¥ske endda tværtimod?), herunder heller ikke at de er mindre villige til at ofre sig i kritiske situationer.

    Alle mennesker har evnen til at kende forskel pÃ¥ godt og skidt og er derfor i stand til at foretage moralske valg. Moral har ikke en pind med religion at gøre – de religiøse gør bare hvad de kan for at hijacke moralen, hvilket jo sikkert hænger sammen med, at det er det eneste, de har tilbage.

  3. Simon Kongshøj Says:

    Hej Morten,

    Jeg tror at Sørens pointe med ateister i skyttegrave er, at hvis man er opvokset med troen pÃ¥ en god og almægtig Gud, der beskytter de retfærdige og afstraffer de onde, sÃ¥ vil en oplevelse af krigs afskyeligheder kunne medføre at man mister troen. Især hvis man ovenikøbet finder ud af at “de gode” ogsÃ¥ er nogle svin, der myrder, piner og voldtager.

    Jeg har aldrig rigtigt forstÃ¥et det religiøse argument om at der ikke kan eksistere moral, hvis ikke der er en Stor Lovgiver i Himlen ™, der fastsætter rigtigt og forkert. Der er masser af andre mÃ¥der, hvorpÃ¥ moral kan opstÃ¥. Dybest set kan man sÃ¥ vidt jeg kan se tale om tre former for moral: Teistisk moral (moralske principper er givet overnaturligt af en eller flere guder), humanistisk moral (moralske principper er givet naturligt af noget i mennesket iboende) og nihilistisk moral (der er ingen generelt gyldige moralske principper). Selv læner jeg op af det humanistiske syn, fordi mange af de mere eller mindre universelle moralske domme (for eksempel at incest er forkert, eller at man ikke mÃ¥ slÃ¥ andre medlemmer af ens egen stamme ihjel) giver mening uden at skulle involvere overnaturlige fænomener, og kan forklares ud fra vores nuværende videnskabelige forstÃ¥else. Det er simpelthen dybt rodfæstet i os at visse ting er forkert, fordi menneskestammer der *ikke* har haft sÃ¥danne principper ikke har overlevet (eksempelvis ville en stamme, der praktiserede incest som en normal ting, hurtigt forgÃ¥ pga. indavl). I tidlige samfund er seriøse moralske afvigere sandsynligvis blevet straffet hÃ¥rdt. Dawkins lavede engang en dokumentar om dette emne, den hedder sÃ¥ hut jeg visker “Nice Guys Finish First”.

    Men det mest rammende om teistisk moral er vel sagt af Einstein:

    “If people are good only because they fear punishment, and hope for reward, then we are a sorry lot indeed. “

  4. Rasmus Says:

    Som jeg har forstået skyttegravsargumentet er det normalt, at ateister godt nok går og siger at de ikke tror på noget, men når man trykker dem lidt på maven, falder de lynhurtigt til patten og finder en slags tro.

    Det er et dårligt argument af to grunde.

    1: Der er mange ateistiske soldater, og de er altså ikke blevet mindre ateistiske af at være i kamphandlinger. Det er typisk religiøs arrogance at mene at man ved mere om hvad der foregår i ateisters hoveder end ateisterne selv.

    2: Det understreger tesen om, at religion handler om ønsketænkning, her i formen “det ville være dejligt, hvis der kom et magisk himmelvæsen og fik mig væk fra det her helvede”. Det bliver guder altsÃ¥ bare ikke mere virkelige af.

  5. morten Says:

    Ja, der findes sikkert bÃ¥de eksempler pÃ¥, at folk er blevet religiøse p.g.a. voldsomme og livstruende omstændigheder – som i en skyttegrav – og omvendt, at folk er blevet ateister, fordi de ikke kunne forene troen pÃ¥ den gode gud med al ondskaben i verden, men, som du siger Rasmus, er det jo fuldstændig irrelevant.

    Men det jeg ikke fatter er, hvordan man kan se sig selv i spejlet om morgenen, hvis man baserer sin moral pÃ¥ en ide om, at det kun kan betale sig (giver mening) at være uselvisk – ja det er totalt selvmodsigende – hvis man fÃ¥r noget for det (belønningen i det hinsides). Hvordan ser man ud inde i hovedet, nÃ¥r man kan føle sig moralsk hævet over andre, selvom ens moral er baseret pÃ¥ ren egoisme?

  6. Peter Mogensen Says:

    “Det giver altsÃ¥ kun mening for den religiøse at ofre sig for sine venner,”

    Tjae… og efter den logik kan vi jo sÃ¥ konstatere at chimpanser er observeret religiøse i naturen. Mon David Jacobsen har en ide om hvilken gud det er en chimpanse tror pÃ¥, nÃ¥r den forsøger at redde en kamerat, der er faldet i vandet pÃ¥ trods af at de ikke kan svømme?

  7. morten Says:

    Ha – god pointe Peter. Man kommer ogsÃ¥ til at tænke pÃ¥ de sociale insekter, som uden tanke for sig selv kaster sig ind i kampen mod fjender, der forsøger at trænge ind i boet. De mÃ¥ være stærkt religiøse.

    Jeg kunne forestille mig, at David ville komme med en sang fra de varme lande om, at mennesker er fundamentalt forskellige fra dyr, og at dyrs adfærd er baseret pÃ¥ instinkter (altsÃ¥ hardwired) mens det er “den højere mening”, der bestemmer menneskers adfærd – eller noget i den retning. Og han ville sikkert bakke det op med et skudsikkert logisk argument.

  8. Peter Mogensen Says:

    Jeg tror du har ret m.h.t. din forudsigelse af Davids “modargument”.

    Men jeg tror nu ikke chimpanse-argumentet kan overføres i forstærket form til sociale insekter som du foreslår. Godtnok ser man bier o. lign. ofre sig for kolonien, men jeg tror det vil være forkert at kalde det altruisme. Husk på at naturlig selektion sker på gen-niviau og at individet kun er en værktøj til genernes videreførsel. Hos sociale insekter er næsten alle individer i kolonien genetisk ens. Kolonien for sociale insekter svarer mere til individet hos andre dyr.
    Der findes iøvrigt også nogle hav-gopler, hvor organismen i virkeligheden er bygget op af flere enkelte individer med hver sin opgave, som ved første øjekast ser ud til at være et enkelt dyr.

  9. morten Says:

    Peter

    Altruisme betyder vel uegennyttig adfærd, og da det jo er individer, der udviser adfærd, kan jeg ikke se, hvorfor fx individuelle biers kamikazeangreb på fremmede, der truer kolonien, ikke skulle kunne kaldes altruisme. Det at man kan give en genetisk forklaring på den altruistiske adfærd, gør den vel heller ikke mindre altruistisk. Der er da sikkert også gener involveret i chimpansers tendenser til altruistisk adfærd – og i menneskers. Når vi ofrer os for vores børn, giver det selvfølgelig genetisk mening, men derfor er det vel altruistisk adfærd alligevel. Ja findes der nogen former for altruistisk adfærd, som ikke er under indflydelse af gener?

    Det er i øvrigt forkert, at næsten alle individerne i en koloni af sociale insekter er genetisk ens. Hos bier er de fleste individer arbejdere, som er diploide hunner, der har fået den ene halvdel af deres gener fra deres mor (boets dronning) og den anden halvdel fra deres far. Da faderen er haploid, får alle døtre præcis de samme gener fra faderen, mens moderen leverer forskellige genblandinger til døtrene. Arbejderbier er derfor mere beslægtede med hinanden end søskende hos organismer, hvor både far og mor er diploide, men de er ikke genetisk ens. Men så er der selvfølgelig også de krøller på historien, at arbejderne er sterile og at dronningen muligvis parrer sig med mere end en han – det er frygtelig kompliceret.

    Men som sagt er min pointe også, at altruistisk adfærd er altruistisk adfærd, også selvom om vi kan give en mindre flatterende forklaring på den. Når jeg er god ved min familie og gør ting for dem, så er det selvfølgelig, fordi jeg har lyst til det (er det i hvert fald delvist genetisk bestemt, at jeg har det sådan?), men samtidig får jeg jo også noget ud af det i form af en familie, som også gerne vil gøre noget for mig.

    Virkelig altruistisk adfærd i den forstand, at den der udfører adfærden ikke får noget som helst ud af det (heller ikke i det hinsides) er vist temmelig sjælden, og giver jo ifølge David heller ingen mening.

    Jeg har forøvrigt på et tidspunkt skrevet lidt om nogen af de gopler, du omtaler: http://www.naturalisme.dk/?p=173

  10. En ateists tankegang | Apologetik.dk Says:

    […] En ateists tankegang Posted in September 24th, 2007 by David Jakobsen in Moral filosofi Her er et lille svar til en post pÃ¥ naturalisme.dk, hvori Morten forsøger sig med en analyse af den religiøse tankegang, som den er kommet til udtryk i denne post pÃ¥ apologetik.dk. Morten mener at følgende citat viser hvor uhyggelig og bizar den religiøse tankegang er: ”Jesus sagde at ingen har større kærlighed end den der giver sit liv for sine venner. Det giver sÃ¥ meget mening for en der tror pÃ¥ et efterliv hvor det gode hyldes, retfærdigheden sejrer og det onde straffes. Men hvad nu hvis man slet ikke tror pÃ¥ et efterliv. Hvilken forskel er der for denne person i at dø og tage hele verden med sig i døden, eller dø og frelse hele verden? Der er ingen, og slet ingen hvis der ingen pris og hæder kommer personen til gode inden han udfører handlingen.” […]

Leave a Comment