Nye kommentarer

Blogroll

Websites

Kategorier

Arkiv

Universalblod

Skrevet af Morten 3rd april, 2007 Kategoriseret under Biologi


En dansk forskergruppe under ledelse af Henrik Clausen fra Københavns Universitet har fundet en metode til at modificere donorblod, så det kan bruges til alle modtagere uanset deres blodtype. Denne opdagelse kan bidrage væsentligt til at afhjælpe manglen på donorblod og kan forhindre, at patienter ved en fejltagelse får en transfusion med blod af en forkert blodtype.

Det såkaldte ABO-blodtypesystem består af fire blodtyper: A, B, AB og 0 (nul). De fire blodtyper fremkommer som kombinationer af to antigener (A og B) på de røde blodlegemer. Et antigen er et kemisk stof, som immunforsvaret kan reagere på. Hvis man har blodtype A, har man A-antigener på sine røde blodlegemer. Tilsvarende har man blodtype B, hvis man har B-antigener på blodlegemerne. Hvis man har både A- og B-antigener har man blodtypen AB, og hvis man ikke har nogen antigener, har man blodtype 0.

Generelt har man i sit blod antistoffer mod de antigener, man ikke har på sine blodlegemer. Antistoffer er forsvarsmolekyler produceret af immunforsvaret, og deres opgave er at genkende antigener, binde sig til dem og derved udløse et immunrespons. Hvis man har blodtype A, har man altså antistof B i sit blod. Har man derimod blodtype B, har man antistof A i blodet Blodtypen AB betyder, at man ikke har nogen (af de to) antistoffer, mens blodtype 0 betyder, at man har både antistof A og B.

Hvis en patient får blod af en forkert blodtype, kan det medføre udløsning af et immunrespons, som kan være livstruende (hvis fx en patient med blodtype A får en transfusion med blod af blodtype B).

Donorblod af blodtype 0 udløser dog ikke noget immunrespons, fordi de røde blodlegemer i dette blod ikke bærer hverken antigen A eller antigen B. Blodtype 0 kan altså bruges som donorblod i alle tilfælde og bruges altid i akutte situationer, hvor tiden ikke tillader, at man først bestemmer patientens blodtype. Blod af blodtype 0 er af samme grund ofte en mangelvare.

Det den danske forskergruppe har gjort er at finde enzymer – ved at screene 2500 bakterie- og svampeekstrakter – som kan omdanne blod af blodtyperne A, B og AB til blodtype 0, sÃ¥ det altid kan bruges til transfusion. Antigenerne A og B er sÃ¥kaldte glykoproteiner, altsÃ¥ proteiner med en pÃ¥hæftet kulhydratdel, og det er kulhydratdelen, som bestemmer hvilket antigen, der er tale om. De enzymer, forskerne har fundet, kan fjerne de kulhydratenheder, som giver glykoproteinerne deres antigene egenskaber, og omdanner derved blodet til blodtype 0.

Kilde: Nature News

{lang: 'da'}

Leave a Comment