Nye kommentarer

Blogroll

Websites

Kategorier

Arkiv

De har altså ikke pip!

Skrevet af Morten 17th February, 2007 Kategoriseret under Biologi, Intelligens


Allike.jpgJeg har en lille svaghed for kragefugle. Da jeg var 13-14 år fangede jeg en allike, som havde beskadiget den ene vinge, og tog den med hjem. Jeg fik, hjulpet af mine forældre, fat i et stort bur, og heri boede Skiderik, som kræet ikke uden grund hurtigt blev døbt, det næste halve års tid, mens dens vinge kom sig. En dag, hvor buret var sat udenfor, så den kunne få lidt frisk luft, slap den ud, og jeg så den aldrig igen.

Skiderik fandt imponerende hurtigt ud af, at jeg ikke havde til hensigt at æde ham (jeg aner ikke om det faktisk var en han). Efter et par dage var han helt håndtam og begyndte selv at hoppe op på min hånd og arm, når jeg stak den ind i buret. Efter kort tid vovede jeg at tage ham ud af buret – inde på mit værelse, det var her han hurtigt gjorde sig fortjent til sit navn – og det gav ingen problemer. Han var stadig let at komme i nærheden af, og når jeg gik hen til ham og strakte min arm ud, hoppede ham uforskrækket over på den og modtog selvfølgelig også en godbid for sin tillid. Snart sad han på min skulder og pillede mig i håret og opførte sig som om, han aldrig havde kendt til andet.

Jeg var ret imponeret og havde vel også dengang en fornemmelse af, at en så god tilpasningsevne måtte være tegn på en ret veludviklet intelligens.

Jeg kom til at tænke på denne historie, fordi The Neurophilosopher har en spændende post om fugles intelligens, som han også er imponeret over. Her er en lille smagsprøve i form af en video, hvor en krage bøjer et stykke ståltråd for at forme en krog, som den kan bruge til at fiske noget mad op af et glasrør med – ret smart ikke?

YouTube Preview Image

{lang: 'da'}


13 Responses to “De har altsÃ¥ ikke pip!”

  1. Karsten Says:

    En meget fin historie Рog ogs̴ et ganske interessant klip.
    Fascinationen af kragefuglene er du ikke ene om. Jeg var tidligere bosat på Grønland, hvor ravnene lever som byfugle. Det gav naturligvis en mulighed for at følge disse store fugle på tæt hold. Og vi havde vores kampe med dem.
    En skraldespand er naturligvis en førsteklasses fødekilde for en opportunist som ravnen, men knap så begejstret er man som menneske for at finde køkkenaffaldet spredt foran hoveddøren. Situationen resulterede i alskens kreative lukkemekanismer til skraldespandene. Ravnene viste i den forbindelse en ligeså stor kreativitet i forsøget på at løsne ståltråd eller fjerne tunge objekter fra skraldespandslåget. Om de anvendte og forarbejdede værktøj, som kraven i klippet, skal jeg ikke kunne sige, men som du nævner; overbevisende tegn på en veludviklet intelligens

  2. Karsten Says:

    Se desuden dette klip: Attenborough – Crows in the City – http://youtube.com/watch?v=BGPGknpq3e0

  3. Morten Says:

    Hej Karsten

    Ja, det er et sjovt klip. Jeg ved ikke, om det i samme grad som nummeret med ståltråden vidner om høj intelligens, men interessant er det da.

  4. Karsten Says:

    Nej, det har du helt sikkert ret i – de japanske krager udviser en adfærd der formentlig er udviklet over længere tid, mens kragen med stÃ¥ltrÃ¥den alene og pÃ¥ meget kort tid ‘udtænker’ sin løsning. Det ER altsÃ¥ imponerende!

  5. Kurt Starlit Says:

    Et par fine klip om kragens intelligens. Meget interessant. Tidligere på året fandt jeg en artikel i Weekendavisen om samme emne:
    http://www.cykelkurt.com/fugle/fugl-med-fantasi.html

  6. Lise grove Says:

    Jeg læste engang en lille notits i den lokale avis, Nordlys, ca. april 1979 i Nordnorge, at der lidt nord for Narvik eller deromkring – var en krage, der holdt til ved et udsalgssted for fastfood.
    NÃ¥r de sultne bilister holdt ind og købte sig en pølse med lompe, sÃ¥ angreb den ved at give dem et par stød i ryggen, sÃ¥ de blev sÃ¥ forskrækkede, at de tabte maden, hvorefter den snuppede pølsen og fløj op pÃ¥ taget, hvor den sÃ¥ sad og spiste byttet. PÃ¥ den tid af Ã¥ret var alt landskabet stadig dækket med sne og frost, det var først langt hen i maj, man sÃ¥ grønt græs komme til syne …

  7. judy tannenberg Says:

    I London gik jeg en dag tur langs Themsen. Det var ebbe og noget af flodbunden var blottet.Over mig fløj et par gråkrager rundt og skreg til hinanden.

    Pludselig dykkede den ene ned blandt småstenene på flodbredden. Den havde fået øje på en krabbe.

    Hurtigt satte kragen en fod pÃ¥ krabbens skjold, hvorefter den systematisk “klippede” krabbens ben af med sit store næb. Efter sÃ¥ledes at have forhindret krabben i at flygte, hakkede kragen hul i skjoldet og begyndte at æde af indmaden.

    Mens dette stod på, havde den anden krage holdt sig i nærheden, men i luften.

    Nu landede den ogsÃ¥ pÃ¥ bredden i en afstand af 50 cm fra “makkeren” og gav sig til at vente tÃ¥lmodigt. Efter en stund bakkede den spisende krage væk og lod den anden komme til “fadet”

  8. Morten Says:

    Hej Judy

    Tak for den lille historie :-D

  9. steen ørsted Says:

    Hvis den kan fÃ¥s pÃ¥ biblioteket stadigvæk, sÃ¥ prøv at fÃ¥ fat i den østriske adfærdsbiolog Konrad Lorenz´ (æld)gamle hit: “PÃ¥ talefod med dyrene”. Den bliver ikke forældet forløbig – og forfatteren heller ikke. Mennesket er ikke det eneste intelligensvæsen i universet, Steen

  10. Morten Says:

    Hej Steen

    Jag har skam læst PÃ¥ talefod med dyrene en gang for mange Ã¥r siden. Jeg syntes ogsÃ¥, det var interessant læsning dengang, men husker faktisk ikke sÃ¥ meget fra den. Men jeg er nu ret sikker pÃ¥, at den er forældet pÃ¥ nogle punkter, og at nogle af Lorenz’ ideer bør tages med et gran salt!

  11. steen Says:

    Morten. Det hedder altsÃ¥ ikke “med et gran salt”, men “med et gram salt”. Jeg har selv hørt en af speakerne pÃ¥ “Go´morgen Danmark” sige det ganske tydeligt, og de mÃ¥ jo vide sÃ¥dan noget. :-) Steen

  12. Hartmann Says:

    Steen….
    Nope. Det hedder netop “et gran salt”.

    “Udtrykket “At tage det med et gran salt”, er en ordret oversættelse fra det latinske udtryk Cum grano salis.

    I daglig tale skal det forstås således, at hvis noget skal tages med et gran salt, betyder det, at man skal forholde sig skeptisk overfor det.

    Udtrykket stammer helt tilbage fra 1647[Kilde mangler].

    I den gastronomiske verden, kan det også betyde en lille smule, en knivspids, eller lignende.

    Et gran er ikke at forveksle med et gram. Et gran kan dog ogsÃ¥ betegne en vægtenhed svarende til 0,0651 gram.”

  13. Morten Says:

    Tak for den info Hartmann! Selvfølgelig hedder det et “gran” salt, men det tror jeg nu ogsÃ¥ godt Steen ved. Han forsøgte vist bare at være morsom :-)

Leave a Comment