Nye kommentarer

Blogroll

Websites

Kategorier

Arkiv

Materialistisk moral

Skrevet af Morten 20th januar, 2007 Kategoriseret under Ateisme, Religion


I en kommentar til den ”begivenhed”, at amerikanske videnskabsmænd og kristne evangelister i fællesskab har opfordret præsident Bush til at gøre noget ved de miljøproblemer, som er årsag til den globale opvarmning, beriger Lennart Kiil os med følgende guldkorn (som jeg kommenterer her, fordi Lennart har lukket for kommentarer på sin blog):

”Alliencen giver en moralsk vægt som materialistiske forskere ikke selv kan give projektet fordi en materialist vil have svært ved at argumentere for hvorfor én komposition af atomer skulle være at foretrække frem for en anden.”

Det er vist noget af det dummeste og mest usympatiske, jeg har hørt i længere tid.

En rigtig, rigtig venlig fortolkning af Lennarts guldkorn kunne selvfølgelig være, at han måske mener, at en del af den amerikanske befolkning (fundamentalisterne i bibelbæltet) opfatter verden på den måde, og at alliancen dermed er en god ting, fordi den kan få disse mennesker til at støtte op om miljøinitiativer.

Jeg er dog bange for, at Lennart faktisk mener, at materialister ikke kan udtale sig med vægt om moralske spørgsmÃ¥l, fordi de mangler et grundlag for at kunne skelne mellem godt og ondt. Hvis man ikke kan argumentere for, at en ”komposition af atomer” er bedre end en anden, sÃ¥ kan man selvfølgelig ikke udtale sig om moral – ja man kan vel slet ikke have nogen moral.

Der er efter min mening tale om en fundamental misforståelse af, hvad moral er. Det er som om moral kun kan eksistere, hvis den kommer til os udefra, og med udefra menes helt uden for den fysiske verden. Moral opfattes som noget meget fint og ophøjet, som er hævet over det simple materialistiske univers, og som derfor selvfølgelig også har objektiv karakter.

Men det er jo helt forkert. Moral er tværtimod personlig og subjektiv. Alle mennesker – fra dybt religiøse fundamentalister til de mest rabiate ateister og materialister – har en moral, men den varierer naturligvis fra person til person og bliver bestemt gennem et samspil mellem den enkeltes personlighed (gener) og pÃ¥virkninger fra det miljø, vedkommende er vokset op og lever i. Ind i mellem kan vi vel alle være i tvivl om, hvad vi skal mene om forskellige moralske spørgsmÃ¥l, men det er efter min mening vores eget ansvar at finde ud af det, og at bede den usynlige ven i himlen om direktiver er ikke andet end simpel ansvarsforflygtigelse.

Og så skulle jeg hilse og sige, at vi er en del, som godt selv kan finde ud af, hvordan vi skal leve vores liv og som gerne vil have os frabedt antydningerne af, at vi skulle være moralsk inferiøre, og omvendt at de religiøse skulle være særligt kompetente i moralske spørgsmål.

{lang: 'da'}


8 Responses to “Materialistisk moral”

  1. Lennart Kiil Says:

    Hvis moralen, som du siger, er subjektiv, kan du argumentere for, hvorfor du mener, noget bør gøres pÃ¥ en bestemt mÃ¥de – og jeg kan argumentere for det modsatte.

    Hvis vi ikke kan appelere til noget uden for os selv, reduceres vores konflikt, til et styrkespørgsmål. Et spørgsmål om magt.

    En materialist kunne slippe uden om dette ved at henvise til en fælles menneskelig natur, men så taler vi moralske sentimenter og ikke moral i en klassisk forstand.

  2. morten Says:

    Hvis moralen, som du siger, er subjektiv, kan du argumentere for, hvorfor du mener, noget bør gøres pÃ¥ en bestemt mÃ¥de – og jeg kan argumentere for det modsatte.

    Ja selvfølgelig Lennart. Se dig om i verden, og du vil opdage, at det er præcis det, der sker – folk skændes hele tiden om, hvad der er rigtigt og forkert.

    Hvis vi ikke kan appelere til noget uden for os selv, reduceres vores konflikt, til et styrkespørgsmål. Et spørgsmål om magt.

    Ja Lennart, og derfor slÃ¥s folk hele tiden. Og det endda selvom alle parter tror, at de appelerer til noget uden for dem selv – de er nemlig ikke enige om, hvad/hvem de skal appelere til, eller hvad appelinstansen fortæller dem er rigtigt og forkert.

    Det handler altsÃ¥ ikke om at “slippe uden om dette”, men tværtimod om at acceptere tingenes tilstand og forsøge at diskutere sig frem til en konsensus eller et kompromis. Heldigvis lever vi jo i en del af verden, hvor der er konsensus om, at gribe uenigheder an pÃ¥ denne fredelige mÃ¥de i stedet for at skyde pÃ¥ hinanden.

  3. Lennart Kiil Says:

    Morten

    Vi bliver ikke enige.

    Jeg er ikke moral-relativist og bliver det nok heller aldrig.

  4. morten Says:

    Jeg er da heller ikke moral-relativist, i hvert fald ikke i den forstand, at alle holdninger til moralske spørgsmÃ¥l kan være lige gode – sÃ¥ det kan vi da godt være enige om.

    Jeg har skam lige så stærke moralske overbevisninger som alle mlige andre. Jeg erkender bare, at de er mine egne, og at jeg ikke kan henvise til nogen ydre autoritet.

    Jeg betragter troen på objektive, absolutte moralbegreber som det rene overtro, hvadenten de er religiøst baserede eller de betragtes som en slags integreret del af verdens struktur (eller hvad fok, der tror på den slags, ellers kan finde på at forestille sig).

  5. Lennart Kiil Says:

    OK

    S̴ langt Рs̴ godt.

    PÃ¥ hvilken baggrund, eller med udgangspunkt i hvilke kriterier, vurderer du moralske udsagn?

    Hvor kommer dine egne (åbenbart stærke) moralske overbevisninger fra?

  6. morten Says:

    Moralske overbevisninger opstår vel ligesom alle mulige andre ideer, vi mennesker får, i et samspil mellem følelsesmæssige reaktioner og rationel tankegang. Og de følelsesmæssige reaktioner er vel et resultat af et samspil mellem arv og miljø, mens den mere rationelle tankegang bl.a. er et resultat af den uddannelse, man har fået. Det er svært at gøre præcist rede for, fordi det i nogen grad er baseret på mere eller mindre ubevidste ”mavefornemmelser”.

    Men jeg er ikke det mindste i tvivl om, at det kommer indefra og derfor er ganske subjektivt. Det betyder selvfølgelig ikke, at mine holdninger ikke kan påvirkes udefra (af gode argumenter), men det betyder, at der ikke findes en absolut og objektiv facitliste, som man kan slå op i, hver gang man skal tage stilling til et moralsk spørgsmål.

    Men hvor kommer dine moralske overbevisninger fra Lennart? Det burde jo være meget lettere at gøre rede for, hvis de er absolutte og objektive.

  7. Lennart Kiil Says:

    “Moralske overbevisninger opstÃ¥r vel ligesom alle mulige andre ideer, vi mennesker fÃ¥r, i et samspil mellem følelsesmæssige reaktioner og rationel tankegang. Og de følelsesmæssige reaktioner er vel et resultat af et samspil mellem arv og miljø, mens den mere rationelle tankegang bl.a. er et resultat af den uddannelse, man har fÃ¥et. Det er svært at gøre præcist rede for, fordi det i nogen grad er baseret pÃ¥ mere eller mindre ubevidste ”mavefornemmelser”.”

    Det er det Hume kaldte moralske sentimenter, og er for så vidt et udemærket udgangspunkt.

    Hertil tror jeg en god forståelse for kultur og historie er vigtig, samt en forståelse af visse universelle træk, der trækker på vores evolutionære historie.

    “Men hvor kommer dine moralske overbevisninger fra Lennart? Det burde jo være meget lettere at gøre rede for, hvis de er absolutte og objektive.”

    Selv om jeg bruger meget tid på at tænke på moral, gør jeg mig ingen forestillinger om, at jeg ved egen tankekraft kan overgå den moralske reflekteren, der igennem historien er indarbejdet i vores kulturgrundlag.

    Jeg tror ikke på, at moraldannelse ex nihili generelt kan konkurrere med de forsøg historien har udført og de lektioner, det giver os.

    Som eksempel vil jeg give meget idealistiske mennesker. Forestil dig vi sletter fra alles hukommelse det tyvende århundredes store tragedier.

    SÃ¥ kunne man sagtens forstille sig en række personer, der ville rejse en revolution der krævede absolut substantiel ligestilling overalt i samfundet – koste hvad det ville.

    Meget tyder pÃ¥ at en egalitær impuls ligger dybt i vores natur, men at følge den uden moderation risikerer meget let at give et uholdbart resultat med for store omkostninger. Faktisk et godt eksempel pÃ¥ hvorfor Hume’s Guilotine er relevant for diskussionen.

    Historien har netop vist at det er en dårlig ide umådeholdent at følge nogle bestemte impulser eller idealer, uanset hvor gode de måtte så ud på forhånd, så er resultatet ikke altid noget der virker. Det ved vi nu, fordi vi har historien lektioner.

    Derfor ser jeg det som et Hubris, at hver generation eller individ sibjektivt skulle skabe sin egen moral ex nihili.

  8. Emil Kirkegaard Says:

    Det læner sig op i nærheden af en ‘fallacy of komposition’.

Leave a Comment