Nye kommentarer

Blogroll

Websites

Kategorier

Arkiv

Godchecker!

Skrevet af Morten 11th januar, 2007 Kategoriseret under Ateisme, Humor, Religion


Den almindelige definition pÃ¥ en ateist er, at det er en person, som ikke tror pÃ¥ gud – men hvilken gud taler vi om? Er det den kristne gud (som vist egentlig er tre, men alligevel kun er en – eller er det omvendt?)? Jamen sÃ¥ er størstedelen af jordens befolkning jo ateister. Eller er det en hvilken som helst gud? I sÃ¥ fald er vi jo, som Richard Dawkins pÃ¥peger, alle ateister – “de rigtige” ateister tror bare pÃ¥ een gud mindre. Eller er man kun ateist, hvis man ikke tror pÃ¥ nogen gud overhovedet?

Under alle omstændigheder kan man pÃ¥ Godchecker.com finde oplysninger om et overflødighedshorn af guder – næsten 3000 – som man kan finde velbehag i at lade være med at tro pÃ¥.

{lang: 'da'}


9 Responses to “Godchecker!”

  1. Mogens Michaelsen Says:

    Hold da kæft – det var ellers noget af et større menageri. Gud Fader bevares!

  2. Sune Scheller Says:

    En anden definition pÃ¥ ‘ateisme’ gives af Antony Flew. Flew skelner mellem en ‘negativ’ og en ‘positiv’ mening, hvor positiv ateisme er kendetegnet ved den definition Morten giver ovenfor. Dvs. hvor man med ‘ateisme’ mener en person, ‘der hævder benægtelsen af Guds eksistens’. Den negative betydning fÃ¥r den samme principielle mening som andre græsk-danske ord: amoralsk, asymmetrisk, etc. Her er der altsÃ¥ tale om en person, ‘der blot ikke er teist’. En evt. indvending (som Flew selv peger pÃ¥) kunne være, at der i tilfældet med negativ ateisme blot er tale om agnosticisme. Hertil pÃ¥peger Flew, at agnosticisme kun kan være legitimt i tilfælde af et klart defineret gudsbegreb, der teoretisk er muligt at applicere pÃ¥ en given entitet. Dette krav om et klart defineret begreb er tit undladt og typiske definitioner som almægtig, algod, allesteds værende, etc. forbliver ubegrundet. Derfor, hævder Flew, mÃ¥ negativ ateisme nødvendigvis have status af en forudantagelse. Først nÃ¥r Gud er defineret kan et egentligt bevis forsøges. Man kan jo evt. starte med at forklare, om Gud er sÃ¥ mægtig, at det er Gud muligt at skabe en sten der er sÃ¥ tung, at Gud ikke kan bære den? Man er vel almægtig?

  3. Morten Says:

    Hej Sune

    Man taler også om stærk og svag ateisme, og jeg tvivler iøvrigt på, at det er Flew, som har fundet på det.

    Min holdning er, at man principielt ikke kan afgøre med 100% sikkerhed, at der ikke eksisterer en gud – man kan ikke bevise guds ikke-eksistens, og derfor er den stærke ateisme filosofisk uholdbar.

    Jeg må derfor være svag ateist, men det betyder bestemt ikke, at jeg hælder mod agnosticisme. Jeg mener, at den rationelle måde at tage stilling til spørgsmålet på er at vurdere, hvor sandsynlig guds eksistens er givet den tilgængelige evidens (fuldstændig som man gør, når man tager stilling til alt muligt andet). Og da der ikke er nogen pålidelig, verificerbar evidens for guds eksistens, er jeg omtrent lige så sikker på at han ikke eksisterer, som jeg er på, at tyngdeloven gælder.

    Med en matematisk formulering kunne man sige, at alt tyder på, at grænseværdien af sandsynligheden for guds eksistens for tiden (og dermed mængden af vores viden) gående mod uendelig er NUL.

  4. Sune Scheller Says:

    Jeg skal ikke kunne sige om andre end Flew skelner mellem positiv og negativ ateisme. I hans “Persumption of Atheism” henvises der, sÃ¥ vidt jeg husker, ikke til andre, men det mÃ¥ i modsatte tilfælde stÃ¥ for hans egen regning.

    Hvorvidt Guds eksistens er sandsynlig, og hvorvidt det er muligt at verificere, falseficere, etc. dennes eksistens må afhænge af, hvilken type Gud vi snakker om. Her peger jeg igen på kravet om en klar definition. En transcendental Gud, i bedste kantianske stil, er selvfølgelig en logisk mulighed. Spørgsmålet bliver i dette tilfælde, hvilken mening vi kan tillægge en sådan Gud, eftersom den overskrider vores erkendelse. Hævdes der derimod en Gud som er almægtig, algod, omnipresent, er nødvendig for verdens eksistens o.l., så er virker det ikke urimeligt, at en hvis erkendelse af dette væsen skulle være muligt.

    Hele pointen er blot, at atributter såsom alværende og almægtig, etc. typisk får status af ubegrundede forudantagelser. Der er tilknyttet en hvis mængde logisk problematikker til førnævnte atributter. Derfor, er det ikke legitimt at indtage en position som agnostiker, teist eller positiv ateist førend Gud er klart og konsistent defineret.

  5. morten Says:

    Sune, du har selvfølgelig ret i, at enhver argumentation for eller imod guds eksistens kræver, at man definerer hvilken gud man taler om. Omvendt bliver det jo noget tungt, hvis man hver eneste gang, man nævner ordet gud – og det gør jeg jo tit her pÃ¥ bloggen – skal formulere en præcis definition. De religiøse er jo iøvrigt heller ikke meget for præcise definitioner, hvilket vel bÃ¥de skyldes, at de aldrig ville kunne blive enige om en sÃ¥dan definition, og at en præcist defineret gud straks ville blive skydeskive for ateisters og andre skeptikeres mÃ¥lrettede kritik.

    Jeg kan godt lide at define naturalisme som den ide, at den naturlige verden, vi lever i, er et kausalt lukket system. Den definition siger altsÃ¥ ikke, at der ikke eksisterer guder eller andre overnaturlige væsener, men blot at hvis sÃ¥danne væsener findes, sÃ¥ har de ingen kausal indflydelse pÃ¥ den naturlige verden. Defineret pÃ¥ den mÃ¥de er naturalismen efter min mening i fuld overensstemmelse med al den viden, som videnskaben har givet os om verden. Der findes ingen objektiv evidens for eksistensen af overnaturlige fænomener, inklusive gud, og derfor er den rationelle konklusion, at enten eksisterer sÃ¥danne fænomener ikke, eller hvis de gør, sÃ¥ har de ingen indflydelse pÃ¥ vores verden (og derfor er det ligegyldigt, om de eksisterer). Jeg bruger altsÃ¥ en bred definition af “gud”, som alle de knap 3000 guder pÃ¥ godchecker.com vist kommer ind under.

  6. Niwrad Says:

    Hmmm, hvorfor overhovedet diskutere Gud / guddomme så lidenskabeligt, når/ hvis denne / de, kun er et udtryk for en afsporet fantasi!? Det kan umuligt være af den årsag at tilbagevise det guddommeliges eksistens? I så fald er grundlaget misforstået.
    De religiøse, såvel som de a-religiøse, præker udelukkende for deres egne. For at overbevise eventuelle konvertitter er respekten for den modstridende præmisse en nødvendighed. Det er en umulighed da den troende og den ikke-troende, sandsynligvis aldrig har befundet sig (aldeles overbevist) i den modsatte lejr.
    Kan menneske der aldrig har oplevet forelskelse forstå følelsen?

  7. morten Says:

    Niwrad, jeg tror du har ret i, at religiøse og a-religiøse i høj grad taler forbi hinanden eller ikke forstÃ¥r hinanden, og jeg har egentlig heller ingen ambitioner om at omvende religiøse mennesker – de fleste diskussioner jeg har haft med religiøse mennesker viser iøvrigt ogsÃ¥, at de er uden for pædagogisk rækkevidde.

    Men der er selvfølgelig mange mennesker, som er i tvivl, og derfor mener jeg, der er brug for, at så mange som muligt siger fra over for religion og i stedet argumenterer for, at det sekulære, humanistiske alternativ på alle mulige måder er det mest rationelle og fornuftige valg.

  8. Emil Kirkegaard Says:

    #3

    “Min holdning er, at man principielt ikke kan afgøre med 100% sikkerhed, at der ikke eksisterer en gud – man kan ikke bevise guds ikke-eksistens, og derfor er den stærke ateisme filosofisk uholdbar.”

    Dette er en typisk misforstÃ¥else. Stærk/positiv ateisme har ikke noget med sikkerhedsgraden at gøre. Desuden ville et argument som ‘problem of evil’ vise, at gud nødvendigvis ikke findes, dvs. den findes ikke i nogen mulig verden.

  9. Morten Says:

    Hej Emil

    Stærk/positiv ateisme bruges nu normalt om den overbevisning, at gud(er) ikke eksisterer. Det har altsÃ¥ noget med “sikkerhedsgraden” at gøre, fordi den stærke/positive ateist er 100% sikker i sin sag. Problemet er, at man aldrig kan være 100% sikker pÃ¥, at gud(er) eller nisser eller flying spaghetti monstre eller noget som helst andet ikke eksisterer, og det er derfor, jeg siger, at stærk/positiv ateisme er filosofisk uholdbar.

    Fx kan det ondes problem ikke bruges til at bevise guds ikke-eksistens. De religiøse kan jo altid finde på bortforklaringer.

Leave a Comment