Nye kommentarer

Blogroll

Websites

Kategorier

Arkiv

Jomfrufødsel

Skrevet af Morten 25th december, 2006 Kategoriseret under Biologi, Evolution, Religion


Der kan vel ikke være et meget mere passende tidspunkt at fortælle historien om, at komodovaranen, Varanus komodoensis, kan formere sig ved jomfrufødsel eller parthenogenese, som er den mere videnskabelige betegnelse for fænomenet. Historien er dokumenteret i en artikel i Nature.

komodovaran.jpg

Parthenogenese kendes hos mange organismer, bÃ¥de planter og dyr, men er ikke før pÃ¥vist hos komodovaranen. I mange tilfælde er der tale om kloning, d.v.s. at afkommet er perfekte kopier af den oprindelige organisme – et eksempel kunne være, nÃ¥r stiklinger fra jordbær- eller andre planter danner nye hele planter.

Der er dog noget andet og genetisk set mere interessant på spil hos komodovaranen, hvilket umiddelbart ses af, at mens forældredyret naturligvis er en hun, består hendes parthenogenetiske afkom udelukkende af hanner, som i sagens natur ikke er genetisk identiske med moderen (man ved, at kønnet hos komodovaraner bestemmes af kønskromosomer).

Forskerne har ved hjælp af “genetic fingerprinting” sammenlignet DNA fra varanbørnene og varanmoderen og bekræftet, at børnene ikke er kloner af moderen. De har desuden fundet ud af – og nu bliver det lidt teknisk – at børnene er genetisk forskellige og at de er homozygote med hensyn til alle deres gener (eller i hvert fald dem, man har undersøgt). Det vil sige, at børnenes gener parvis er fuldstændig ens, hvilket er en unormal situation, idet man hos varaner, som er frembragt ved kønnet formering, finder mange genpar (allele gener), hvor de to gener ikke er ens (individerne er heterozygote), fuldstændig som det er tilfældet hos alle mulige andre dyr inklusive fx mennesker.

SÃ¥ hvad er det, der er pÃ¥ færde? En mulig forklaring kunne være, at den celledelingsproces, der har frembragt æggene, er standset for tidligt (efter den første meiotiske deling). Det ville resultere i æg, som netop indeholdt to ens sæt kromosomer (bortset fra evt. overkrydsning under den første meiotiske deling). SÃ¥danne æg ville normalt ikke udvikle sig til fostre, men varanerne kunne have udviklet evnen til at lade dem gøre netop det. Et lidt andet muligt scenarie kunne være, at celledelingsprocessen (meiosen) godt nok er ført til ende – den resulterer i en færdig ægcelle samt tre pollegemer, som er smÃ¥ celler, der indeholder et kromosomsæt ligesom ægget men ikke ret meget andet, og som normalt gÃ¥r til grunde – men at ægcellen derefter er fusioneret med en af polcellerne og derved har fÃ¥et et dobbelt kromosomsæt (individet har sÃ¥dan set befrugtet sig selv).

Men hvorfor resulterer denne proces i produktion af hanner? Som nævnt bestemmes kønnet hos komodovaraner af kønskromosomer ligesom hos mange andre dyr. Varanerne har to forskellige typer kønskromosomer kaldet W og Z. Dyr som har et af hvert kønskromosom, altså kombinationen WZ er hunner, mens hannerne har kombinationen ZZ. Da den ovenfor beskrevne proces jo fører til dyr med helt ens kromosomsæt, også hvad angår kønskromosomerne, kan den ikke føre til kombinationen WZ, og alle børnene er derfor hanner (ZZ, kombinationen WW er tilsyneladende ikke levedygtig).

Hvorfor har varanerne mon udviklet denne evne til parthenogenese. Ja, en plausibel forklaring er, at der er tale om en tilpasning til det miljø, varanerne lever i, nemlig små øer i ø-grupper. Varanerne svømmer udmærket, og kan derfor sprede sig til nærliggende øer, og en hun, som er havnet på en ø uden andre varaner, vil så kunne producere hanner ved parthenogenese, parre sig med disse hanner og derved starte en kolonisering af øen.

Det er sandsynligt, at de producerede hanner vil være nogle skrog, for der er jo tale om en ekstrem form for indavl, og problemet med indavl er jo netop, at det øger risikoen for, at afkommet bliver homozygot med hensyn til fejlbehæftede eller syge gener (og derved bliver syge). Men i den ovenfor beskrevne situation skal de jo også bare leve længe nok til at kunne befrugte hunnen.

Og hvad har denne historie sÃ¥ med tidspunktet – altsÃ¥ julen – at gøre. Ja julen er jo oprindeligt en fejring af Jesu fødsel, og der var jo angiveligt tale om en jomfrufødsel. Kan det sÃ¥ være foregÃ¥et pÃ¥ samme mÃ¥de? Nej, der er mig bekendt aldrig registreret eksempler pÃ¥ parthenogenese hos mennesker, og selvom det var sket en enkelt gang, ville barnet være blevet en pige, fordi piger jo har to ens kønskromosomer (XX), mens drenges er forskellige (XY). Medmindre jomfru Maria og Jesus var komodovaraner er det altsÃ¥ ekstremt usandsynligt, at der har været tale om en jomfrufødsel. Mon ikke en oversættelsesfejl er den mest plausible forklaring – eller selvfølgelig at Maria har været uartig.

PZ Myers og Richard Dawkins har mere.

Og så god jul forresten!!!!!!!

{lang: 'da'}


7 Responses to “Jomfrufødsel”

  1. Rasmus Says:

    Nice, reklame i Weekendavisen!

  2. Rasmus Says:

    Fik du noget trafik på det?

  3. morten Says:

    Det ved jeg ikke rigtig – jeg har ikke helt styr pÃ¥ min trafik. Men jeg vil tro, at der ikke er ret mange, der synes, at komodovaraners kønsliv(?) er det mest sindsygt spændende i hele verden. Vi(?) er nok nogle nørder Rasmus!

  4. Rasmus Says:

    Dyresex har altid været et fascinerende emne 😉

  5. Julie Cecilie Jensen Says:

    Jeg er klar over det er længe siden artiklen er blevet publiseret, men jeg har et par spørgsmål. Det er muligt at original artiklen fra Nature kan give svaret, men den kan jeg ikke få fingre i i fuld version. Er det rigtigt citeret at hunnerne er de heterozygote? I så fald, skal det vel forståes som at genet w er det kønsbestemmende og at det er fraværet af dette gen, der gør at et foster ikke udvikler sig som hun? Lige modsat mennesker. Hvis den meiotiske celledeling sker til ende og der udvikles 4 celler (en ægcelle og 3 pollegemer) så er de vel henholdsvis w,w,z og z. I så fald forstår jeg ikke hvorfor der ikke kan ske en kombination der hedder wz, som jo ville blive en han. Forklar gerne dette. Er det derimod den mulighed at celledelingen er stoppet efter 1. meiotiske deling, forstår jeg slet ikke hvorfor parthenogenese hos komodovaraner kun giver hanner. Du må meget gerne forklare det nærmere, for jeg synes din mere tekniske forklaring er lidt svævende. Men ellers er det jo super spændende :o)
    Tak

  6. Morten Says:

    Hej Julie

    Tak for dit spørgsmÃ¥l – men husk nu, at det, at du ikke forstÃ¥r en forklaring, jo ikke nødvendigvis betyder, at der er noget galt med samme forklaring 😉

    PÃ¥ den anden side har du en pointe med dit spørgsmÃ¥l omkring den model, hvor ægcellen “befrugtes” af et pollegeme. Hunnerne har kønskromosomerne WZ, og derfor vil to af de fire celler, der kommer ud af meiosen indeholde et W kromosom, mens de to andre indeholder et Z kromosom, og kombinationen WZ – som altsÃ¥ giver hunner – burde derfor være mulig. SÃ¥ vidt jeg forstÃ¥r har alle unger af de to hunner, der beskrives i artiklen i Nature, været hanner, og det tyder altsÃ¥ pÃ¥, at det ikke er pÃ¥ den mÃ¥de, det foregÃ¥r.

    Den anden model, hvor meiosen stopper efter 1. deling er derfor nok mere plausibel. Eller faktisk skal en del af 2. deling jo gennemføres, sÃ¥ de kopierede kromosomer adskilles, mens blot delingen i to celler undgÃ¥s. Inden meiosen gÃ¥r i gang kopieres kromosomerne, men de to kopier adskilles ikke med det samme. Cellen indeholder sÃ¥ledes to W kromosomer, som hænger sammen og to Z kromosomer, som ogsÃ¥ hænger sammen – lad os kalde dem WW og ZZ. Ved 1. deling adskilles kønskromosomerne, sÃ¥ resultatet bliver en celle med WW og en celle med ZZ. Hvis det ellers foregÃ¥r pÃ¥ den her mÃ¥de, kan ZZ-cellen altsÃ¥ tilsyneladende begynde at dele sig og udvikle et foster, som sÃ¥ bliver til en han, mens WW-cellen Ã¥benbart ikke kan gøre det samme (et menneskefoster med to y-kromosomer ville heller ikke kunne overleve, fordi det ville mangle essentielle gener, som sidder pÃ¥ X-kromosomet). Kombinationen WZ kan slet ikke forekomme, fordi W’erne og Z’erne adskilles ved 1. deling.

    HÃ¥ber den forklaring var mindre “svævende”!

  7. jeff-ove Says:

    pen komodovaran

Leave a Comment