Nye kommentarer

Blogroll

Websites

Kategorier

Arkiv

Religion og (dyre)sex

Skrevet af Morten 1st December, 2006 Kategoriseret under Religion


Det er nu sjovt så interesserede de religiøse er i sex: nu handler det sågar om sex med dyr. David mener selvfølgelig, at sådan noget sodomi skal forbydes, men ikke så meget for dyrenes skyld. Næ, problemet er, at det “forurener det moralske miljø mennesker imellem”. Ja faktisk står hele samfundets fremtid på spil:

“Et samfund der har tavshed tilovers for folk der kaster noget så dyrebart som meningen med sex i gruset – bringer det ned på et dyrisk selvtilfredsstillelsesniveau, er ikke et samfund der tænker på imorgen.”

Vi må simpelthen have det griseri stoppet, så vi igen kan begynde at se fremad.

Jeg har aldrig forstået de religiøses fascination af det seksuelle, medmindre den simpelthen skyldes, at de får for lidt. Noget der måske også kunne være en medvirkende årsag til, at så mange katolske præster forgriber sig på deres kordrenge.

Er forklaringen den enkle, at de bare er nogle stakkels sexforskrækkede stakler, der siden barnsben er blevet indoktrineret med, at lyst er synd, og derfor ikke tør udleve nogen af deres lyster? Og er de samtidig så smålige, at de af den grund ønsker at forhindre andre i at have det lidt sjovt?

Jeg synes i hvert fald, det er en bizar tanke, at universets skaber, dette almægtige og perfekte væsen, som har skabt os med de kønsorganer og de lyster vi har, skulle gå så meget op i, hvad vi foretager os med bemeldte kønsorganer. Man skulle mene, at han havde vigtigere ting at tage sig til, men han bliver måske også lidt “ensom” deroppe i himlen?

Andre steder i verden har de i øvrigt et ganske pragmatisk forhold til dyresex: synderen må selvfølgelig bare gifte sig med dyret.

Update: Jeg kan forstå, at spørgsmålet om at kriminalisere dyresex diskuteres intenst på Borgen og i medierne – jeg har vist ikke lige fulgt med de sidste dage. Lene Espersen har åbenbart bedt Det Dyreetiske Råd om at vurdere, om der er brug for lovgivning på området. Rådet har vurderet, at dyrene nyder tilstrækkelig beskyttelse under den gældende dyreværnslov, og at yderligere lovgivning er unødvendig. Det har fået Christian H. Hansen, som er dyrevelfærdsordfører for Dansk Folkeparti, til at foreslå, at rådet nedlægges og at spørgsmålet sendes til folkeafstemning. Og der har ifølge P3 allerede været en afstemning – jeg hørte ikke, hvordan den var foretaget – som viste, at 77% af befolkningen vil have dyresex forbudt.

David er altså tilsyneladende på linie med befolkningsflertallet – det er vist noget nyt. Men mon ikke folk snarere vil have dyresex forbudt, fordi de synes, det er synd for de stakkels umælende dyr, end fordi det “kaster noget så dyrebart som meningen med sex i gruset”.

Jeg er selv glad for dyr – ja, ja ikke på den måde – men jeg synes ærligt talt, at diskussionen er ude af proportioner. Davids “moralske” argument er selvfølgelig helt i skoven, men folks pussenussede forhold til dyr er efter min mening også temmelig fjollet. Vi lever i et samfund, der tillader omfattende dyremishandling i landbrugsproduktionen og i forbindelse med dyretransporter – hvad med at gøre noget på det område, i stedet for at gøre sådan et nummer ud af de ganske få stakler, som kan finde på at bruge dyr til sex (i hvert fald så længe de overholder dyreværnsloven)?

{lang: 'da'}


2 Responses to “Religion og (dyre)sex”

  1. Søren Kongstad Says:

    Jeg undrer mig også over så tit David bruger som argument (imod adfærd) at personerne ønsker at gøre det.

    For eksempel kunstig befrugtning af lesbiske, hvor David i fulde alvor skriver:

    “At få børn har altså ingen forankring i vores menneskelige natur. Det er en tilfredsstillelse af et ønske.”

    Ja forhåbentlig er det tilfredsstillelsen af et ønske. Tilsyneladende øbsker David at adskille vores vilje fra vores handlinger. Når en handling skal vurderes skal man se bprt fra vores ønsker, behov, skadevirkninger, og positive effekter ved handlingen, og helt upersonligt dømme den ud fra hvad der er “naturligt”, og intet der gøres af lyst kan være naturligt.

  2. morten Says:

    Ja jeg undrer mig jo over stort set alt, hvad David siger. Men jeg ved ikke rigtig, om man kan sige, at han bruger det, at folk ønsker at have sex med dyr, som et argument for at forbyde det. Hans argument går vel snarere på, at handlingen er moralsk forkastelig, fordi den er “unaturlig”. Og i Davids verden er alt andet end missionærstillingen med den person af modsat køn, man er gift med, under dynen, med lyset slukket, lørdag aften, vist nok unaturligt. Jeg er lidt usikker på, om lyst kan tillades under de nævnte omstændigheder, men det må i hvert fald ikke være den drivende kraft.

Leave a Comment