Nye kommentarer

Blogroll

Websites

Kategorier

Arkiv

Birthe om tro og viden

Skrevet af Morten 1st november, 2006 Kategoriseret under Religion


Rasmus har en post om et indlæg i Kristeligt Dagblad med titlen ”Tro og viden er forskellige områder” af Birthe Rønn Hornbech. Birthe kritiserer friskolernes ide om at indføre undervisning i intelligent design i biologitimerne og, som Rasmus bemærker, er det jo fint, men hendes kritik er baseret på den opfattelse, at der er en skarp dikotomi mellem tro og viden, som medfører, at troen hverken kan eller skal blande sig med eller i videnskaben eller omvendt, og det er efter min mening mindre fint – eller rettere sagt helt i skoven!

Birthe spørger, om de kristne friskoler vil afskaffe troen (ved at indføre ID i biologiundervisningen) og siger bl.a.

”Ved at blande tro og viden sammen i en pærevælling, ophæves ikke blot forskellen på tro og viden, men i virkeligheden ophæves også troen i det øjeblik den forsøges iklædt en pseudovidenskabelig klædedragt.”

Og senere:

”Hvis videnskaben en dag kunne bevise alle Bibelens beretninger, hvad ville der så være tilbage af troen.”

Hun betragter altsÃ¥ ren tro som et absolut gode, og ser forsøg pÃ¥ at understøtte troen ved hjælp af viden som ødelæggende for troen. Jeg forstÃ¥r ikke den holdning, at tro uden evidens skulle kunne være et gode (hvordan ved man, hvad man skal tro pÃ¥), og jeg forstÃ¥r da overhovedet ikke, at en smule evidens skulle være ødelæggende, selvom den støtter det, man tror pÃ¥. Det er en højst BIZAR tankegang, men den er Ã¥benbart sanktioneret af Jesus, som Birthe citerer: “Salige er de, som ikke har set og dog tror”.

Hvis man overførte det til en hverdagssituation, så ville det fx være godt at tro, at man er millionær, men man skal ikke tjekke med sin bank, for det vil være ødelæggende for troen (ja mon ikke!) – også selvom man faktisk havde en million på kontoen? Hmm, der må gælde andre standarder, når det gælder troen på det guddommelige, end der gælder for den fysiske verden (og måske især når der er ussel mammon indblandet).

Men selvfølgelig er der tale om forsvarsmekanisme, hvor den skarpe dikotomi er et temmelig naivt forsøg på at forhindre videnskaben i at bevæge sig ind på troens område. Historien vidner selvfølgelig om, at det ikke virker, for videnskaben har gennem de sidste 3-400 år hele tiden trængt religionen tilbage, og det vil den selvfølgelig blive ved med. Og det skal den også, for det er bedre at vide end at tro.

Birthe mener, at troen er et gode, fordi den er kilde til dyb indsigt (indsigt er altså ikke det samme som viden – tværtimod) og skriver bl.a.:

”For en ateist er der kun den biologiske sammenhæng med resten af universet at holde sig til. Indsigten rækker ikke videre end til det, der kan vejes og måles. For troen er det anderledes”

Og

”tro, der netop ikke kan bevises, men som udvider indsigten i forhold til det snævert naturvidenskabelige syn på tilværelsens gåder”

Birthe og andre religiøse mennesker skulle altså have dybere indsigt i livet og verden end vi andre ugudelige hedninge – Hmm, I think not!

Lad mig slutte med at kommentere Birthes holdning til skoleundervisningen i de her ting:

”Samtidig med, at det er vigtigt at bibringe børnene evnen til at skelne mellem tro og viden, er det lige så vigtigt at forklare dem, at der netop er tale om en skelnen, der ikke altid er udtryk for, at tro og viden er modsætninger.”

Næ Birthe, det er selvfølgelig rigtigt, at børnene skal lære at skelne mellem tro og viden – ligesom de skal lære at skelne mellem fup og fakta – men det er netop vigtigt, fordi tro og viden så ofte er i modstrid med hinanden.

{lang: 'da'}


8 Responses to “Birthe om tro og viden”

  1. Mogens Michaelsen Says:

    Hvis et menneske har en religiøs tro, der ikke er i modstrid med videnskaben, så er det ligeværdigt med f.eks. naturalismen. I forhold til videnskaben har naturalismen IKKE nogen særstilling, men er en af flere mulige livssyn, som er i overensstemmelse med videnskaben.

    Det kan et religiøst præget livssyn også være.

    Hvis man tror, at naturalisme er det eneste der passer med videnskab, så er det netop en TRO.

  2. Lennart Kiil Says:

    Helt præcist Mogens. En ret vigtig pointe.

  3. morten Says:

    Interessant synspunkt – hvad er det for nogle mulige livssyn, du tænker pÃ¥? Er det fx pastafarianisme?

    Jeg tror ikke, at der er andre livssyn, der på samme måde er UNDERSTØTTET af videnskaben, som naturalismen. Det handler altså ikke kun om, ikke at være i modstrid med videnskaben. Det handler i højere grad om, at den tilgængelige evidens STØTTER naturalismen, mens der ikke er nogen som helst evidens for eksistensen af en gud.

    Videnskaben kan selvfølgelig ikke bevise, at der ikke eksisterer en gud, men det samme gælder jo for tandfeen, julemanden, elverfolk og the flying spaghettimonster. NÃ¥r folk vælger at tro pÃ¥ et eller andet uden nogen som helst evidens, sÃ¥ er der intet argument for, at det de har valgt er mere rigtigt eller sandt end et hvilket som helst andet trosobjekt. Det er altsÃ¥ ikke særlig “smart”!

  4. Mogens Michaelsen Says:

    Det kunne f.eks. være Søren Kierkegaards livssyn. Jeg er ikke selv enig i alt hvad han stÃ¥r for, men hans filosofi er: 1)Ikke i modstrid med videnskaben 2)Religiøs 3)Kritisk over for kirken 4)Imod “systemtænkning”.

    Du har ret i, at der ikke er noget VIDENSKABELIGT argument for, at troen pÃ¥ Gud er væsensforskellig fra troen pÃ¥ julemanden mv., men det betyder ikke at det er det samme. Jeg vil tillade mig at sige, at alle religiøse mennesker opfatter denne sammenligning som latterlig – selv buddhister (der som bekendt ikke tror pÃ¥ nogen guder).

  5. morten Says:

    Jeg må med skam indrømme, at jeg ikke har helt styr på Søren Kierkegaards livssyn, herunder hans ide om gud, men jeg har svært ved at forestille mig, at der slet ikke skulle være nogen modstrid med videnskaben (var der ikke også noget med, at den gode Søren var ret kritisk overfor naturvidenskaben?). Var hans gud af den slags, der aldrig griber ind i den fysiske verden? Troede han ikke, at mennesket har en ikke-materiel sjæl?

    Så siger du, at der ikke er noget videnskabeligt argument for, at troen på gud er væsensforskellig fra troen på julemanden, som om der er andre gode argumenter for det. Men det eneste, du kommer op med, er, at religiøse mennesker finder sammenligningen latterlig. Synes du virkelig, det er et godt argument? Du indrømmer selv, at der ikke findes evidens for guds eksistens i den fysiske verden (ellers havde det jo været et videnskabeligt argument for at tro på ham), men det må jo betyde, at han kun manifesterer sig, som en ide i folks hoveder. Og her mener jeg altså, at kæden fuldstændig hopper af hos folk, der mener, at man kan fæste nogen som helst lid til ideer, der ikke understøttes af noget uafhængig, objektiv evidens. Hvordan kan man vide, at ens ideer har nogen som helst gang på jorden. Hvordan kan man vide, at de er bedre end alle de skrupskøre ideer, som andre folk render rundt med i deres hoveder? De religiøse vil typisk svare, at det ved man bare, men det er altså noget infamt vås.

  6. Rasmus Says:

    Søren Kierkegaard:
    “Med Naturvidenskaberne kan det slet ikke hjælpe at indlade sig. Man staaer der værgeløs og kan aldeles ikke controlere. Forskeren begynder strax at adsprede med sine Enkeltheder, nu skal man til Australien nu til Maanen, nu ned i en Hule under Jorden, nu Fanden i Vold i Røven — efter en Indvoldsorm; nu skal Teleskopet bruges, nu Mikroskopet: hvo Satan kan holde det ud!”

  7. morten Says:

    Herligt citat Rasmus – hvor stammer det fra?

  8. Rasmus Says:

    Ikke helt sikker, jeg har bare set det nogle steder. Jeg fandt ordlyden i et online Kierkegaard-citat-arkiv.

Leave a Comment